TriBeCa og The Astronomical Kid

Ny blog live fra New Jersey og New York City

Location: Walker Stage

56 Walker Street, Tribeca, NY 10013

July 16th 2010

TriBeCa is the place to be. Har jeg snuset mig frem til. Og det holder ved foerste oejekast stik. Det vrimler med umiddelbart fede barer og smukke mennesker - det virker eksklusivt, men samtidig hersker der en stemning af, at alle er velkomne (forklaring foelger).

Min makker og jeg er selv kommet med taxa fra havneomraadet naer Port 79 ved 39th street og har udvalgt TriBeCa (Triangle below Canal Street) som vores destination, da jeg har en ide blandet med erfaring om, at der sker noget her..

Vi gaar ned af Church Street og drejer til hoejre ad Walker street. Det ligner det, det skal ligne. En stille og halvmoerk gade med en summen af aktivitet fra mennesker paa begge sider. Vejen er af brosten og kigger man op, er det de mange brandtrapper, der snor sig ned langs husmurene, som tager ens fokus. Ren New York City, taenker jeg.

Vi gaar paa venstresiden ind paa en bar, der skilter med, at de viser fodbold (soccer). Virkeligheden er, at de ganske belejligt viser Man Utd-Celtic paa den ene skaerm og NY Yankees-Tamba Bay Rays paa den anden. Perfekt.

Vi faar en drink, mens vi ser bold. Hyggeligt sted, men klientellet er 10+ aar aeldre end os, mangelfuldt og virker ligeglade med aktiviteten paa skaermene. Vi drikker ud og gaar videre..

Ud af doeren og til venstre. Det er i mellemtiden blevet moerkt udenfor, men luften er stadig dejlig/for varm, og vi smiler til skaevt til hinanden ved det syn der moeder os foran en opgang et par gadenumre fra baren.

Udelukkende afroamerikanere med baggy jeans, XXL t-shirts og caps placeret traditionelt, omvendt og sidelaens paa hovedet er samlet foran et spillested. Det lugter af gang i den, saa vi stiller os op i koeen og finder hurtigt ud af, at der er live Hip Hop og R&B i aften. Vi koeber et par billetter fra en gut foran os i koeen, der siger , at han selv skal optraede. Vi er endnu milevidt fra hinanden og fra resten af gaesterne paa stedet med hensyn til hudfarveskalaen, saa han beroliger os og siger, at der kommer "plenty of white bitches" i aften. Jeg taenker, at jeg er fucking ligeglad med, hvilken farve damerne har, men at han da er cool nok ved at pointere det.

Laengere fremme i koeen bliver vi visiteret og kommer ind. Doermanden virker ogsaa cool, og vi joker vi lidt om, at vi er "the only white boys here". Regardless forsikrer han os om, at der kommer en masse fed musik i aften og viser os fra entreen med roed loeber ned til baren i kaelderen. Klokken er endnu kun 9.00 PM.

Vi kommer op til scenen med vores oel i haanden, og ganske rigtig ligner vi de vildeste turister blandt de oevrige gaester, skoent min makker baerer en NY cap, og vi begge to har vores chucks paa. Jeg naar lige at aergre mig over, at jeg ligner en bondeknold i forhold til med mine stramme cowboyshorts og en groen polo, men kommer hurtigt paa andre tanker, da jeg ser en laekker dame ved siden af os. Det her skal nok blive godt..

Inden showet gaar i gang har en DJ soerget for god stemning med masser af Biggie Smalls, Eminem, 50 Cent og G-Unit. Vi hygger os, og jeg foeler selv, at jeg, efter at have tjekket folk ud og hoert en kaempemaessig sort gut synge med paa en Curtis Jackson-popvariant, er meget mere gangzta end de fleste herinde. Det er altid en god mavefornemmelse..

Showet gaar i gang, og vaerten er en streetwise straight outta Brooklyn hvid kvinde. Hun kunne godt have noget italiensk blod i sig og har i hvertfald i en ioeerefaldende sjagong, der forstaar at faa folk med og i stemning. Det er aabenbart en talentkonkurrence, og der bliver lagt ud med en rapper med briller, som vandt den sidste konkurrence den 30. juni. Jeg kan ikke hoere en skid af, hvad han siger, og beatet siger mig heller ikke noget, saa han er ikke interessant. Naeste nummer paa scenen er en suave R&B-sanger ved navn Parish, der minder om en krydsning mellem Mario (Ham med 'Let Me Love You') og Usher med sine BET-underlivsbevaegelser og vilde fraseringer, der faar en skare af kvinder blandt publikum til at gaa kolde. (Min makker er ogsaa dybt imponeret, og jeg synes sgu ogsaa, det lyder godt).

Efter en Lil' Wayne-kopi har leveret sit 'Make It Rain'-pis med 1-dollarsedler og intetsigende materiale bliver vi vidne til en af de bedste musikoplevelser, jeg nogensinde har haft. Vaertinden praesenterer ham som en ung gut, der er store forventninger til, og baade min makker og jeg er helt oppe og ringe, da en 1,40 cm hoej chokoladebrun gut med hanekam, (guld) RUN-DMC rope chain om halsen og en hvid t-shirt med sorte bogstaver der siger STOP LOOKING AT MY MOM kommer op paa scenen. Han har selvfoelgelig ogsaa solbriller paa a.k.a stunner shades, som flere blandt publikum i oevrigt ogsaa skamloest baerer, selvom der er baaldmoerkt i lokalet. I et minut har jeg selv mine Wayfare paa, men foeler mig som en fucking spade. Det er sgu noget andet, naar man er sort, foedt og opvokset i NYC og isaar, naar man, som den 13-aarige kronprins af lokalet, koerer med klatten.

Han hedder The Astronomical Kid og har publikum i sin hule haand. Jeg er ikke hip hopper, men ved at den her youngblood har x-factor. Han rimer med energi, lidenskab og alle de autentiske hip hop 'gestures'. Han laegger ud med at spytte paa beatet til Drakes 'Over' og bliver derfra ved med at fortrylle folk med sit flow og swagga-fyldte optraeden.

Han virker ekstremt rutineret og scenevant sin alder til trods og paa et tidspunkt stopper han musikken og kommer med en lettere utydelig sviner ud til den gruppe af publikum, hvoriblandt ogsaa hans mor (gaar jeg ud fra) staar. Dernaest flytter han elegant sin kaede med tilhoerende fokus om bag nakken, saa teksten paa t-shirten faar sin berettigelse som blikfang. Dernaest gaar musikken i gang igen, og han bryder ud i sin nyeste single 'Stop Looking at My Moms', som med det samme faar folk til at bryde ud i den vildeste jubel.

En helt igennem ultra cool knaegt, der giver tre-fire numre (det var noget blandet historie og svaert at holde styr paa settet), hvorefter han forsikrer os om, at han ikke har nogle ghostwriters paa ved at slutte af med en freestyle af den anden verden, som jeg selvfoelgelig ikke fik filmet. Klovn..

Vi beslutter os for at stoppe paa et highlight og finder vores vej ud af stedet, mens klokken stadig er foer midnat. Vi er ligeglade med, hvilken scorer drengen har faaet af dommerne, for han har fuldstaendig stjaalet vores hjerter, og saa er konkurrencen ligemeget. Min makker soerger selvfoelgelig for at faa en flyer fra The Astronomical Kid a.k.a Astro a.k.a "The Coolest Kid", som har taget alle taenkelige sociale netvaerksmuligheder i brug for at promovere sin musik. (Links vil staa nederst).

Vi smutter hjemad med en rigtig god oplevelse i bagagen og er hoeje over omraadet og Astro. Vi spiser lidt mad paa en laekker restaurant/bar i Grand Street der hedder Lucky Strike og tager dernaest en taxa mod New Jersey.

Det skal siges, at jeg har vaaeret i TriBeCa foer, og jeg kan afslutningsvis kun fremhaeve, at omraadet med sine barer, cafeer, restauranter, outletbutikker og fede stemning er genstand for et genbesoeg eller 28.

Desuden bor Mr. Robert De Niro i omraadet paa Lower Manhattan og har vaaret skelsaatende og afgoerende i den kulturelle make over omraadet er gennemgaaet, der blandt andet har resulteret i en kaempe filmfestival..

Jeg vil fremover blogge over oplevelser fra New Jersey og New York City, saa kig forbi igen.. Naeste indlaeg bliver nok ikke lige saa langt..

www.theastronomicalkid.com

youtube: the astronomical kid

myspace.com/theastronomicalkid

facebook: the astronomical kid